Logo
banner

Klik for print-venlig udgave

Flyvesikkerhedsdag 2025 og teknisk møde i Europe Air Sports -


AOPA DMU inviterer til Flyvesikkerhedsdag 2025

Foto: Claus C. Brun

Henrik Værø og Paul Harrison er igen arrangører for AOPA DMUs flyvesikkerhedsdag. Som noget nyt bliver dagen afholdt 2 steder i landet, henholdsvis Ringsted og Herning Flyveplads har tilbudt at være vært.

Da arrangementet ligger i foråret, inden sommertiden indtræder, bliver der meget lidt tid til indlæg, hvis flyvende medlemmer fra det jyske skal kunne deltage uden en overnatning dagen inden. Derfor holder vi også Flyvesikkerhedsdag på Herning Flyveplads.

Programmet bliver identisk på begge dage, så ud over at møde andre flyvekolleger, er der ingen grund til at deltage begge dage.

Det faglige indhold er ikke helt på plads endnu, men Henrik og Paul har allerede mange gode ideer til aktuelle emner. Har du forslag til emner, så send meget gerne en mail til Paul Harrison snarest muligt. Så tager vi det med i overvejelserne.

Sæt kryds i kalenderen:

Den 22. marts 2025 - Ringsted Flyveplads

Den 26. april 2025 - Herning Flyveplads
 

Kl. 8:00
Ankomst / morgenbrød

Kl. 9:00
Programmet starter

Kl. 17:00
Programmet slutter

Kl. 17:00
Middag

(Den 26. april er vi i dansk sommertid SR 05:49 (03:49 Z), SS 20:55 (18:55 Z)).

 

 

Teknisk møde i Europe Air Sports

AOPA DMU deltog i EAS tekniske komites møde i Speyer, Tyskland i 15-16. november 2024. På mødet blev flere aktuelle emner drøftet, alle med relevans for motorflyvningen. De to væsentligste emner var brændstofsituationen med AVGAS 100LL og anflyvning af VFR flyvepladser som skygennemgang ved hjælp af GPS.

AVGAS 100LL

Foto: AOPA DMU

Den nuværende udfordring er, at tilladelsen til at anvende bly til at hæve oktantallet udløber den 1. maj 2025. EAS, AOPA og andre har givet høringsindlæg til EU's miljøagentur ECHA. Endvidere har SHELL (Holland), Warter (Polen) og Trafigura (Letland) anmodet om at kunne anvende bly som tilsætningsstof i en kort årrække, indtil et nyt certificeret brændstof vinder indpas i Europa.
I USA er der udviklet 2 forskellige blyfri typer af AVGAS med 100 oktan. Et af disse produkter er nu godkendt af EASA til anvendelse i Europa, på visse varianter af Cessna 172 og 182. Der er meget fokus på at få den nye blyfrie variant ud på markedet, men der er et stykke vej dertil, dels kræver nyt brændstof en generel godkendelse fra flyfabrikanten eller EASA, dels kræver det at produktions, distributions og salgsledet kan se en forretning i produktet.
For nuværende er der ingen vished for hvad status er på AVGAS 100LL efter den 1. maj 2025.

EASA GA Team
EASA GA Team fremlagde sin vision om hvorledes EASA vil fremme General Aviation. I EU har man erkendt at der er økonomisk potentiale i branchen. EASA’s vurdering er 9 milliarder EUR årligt, 35.000 direkte arbejdspladser, 155.000 indirekte arbejdspladser samt at 1/3 af GA fly (alle størrelser og typer) produceres i Europa.
AIP være retvisende
Det har i flere lande (dog ikke DK) hændt at lokale myndigheder har fastlagt flyvebegrænsninger og retsforfulgt piloter for overtrædelse, til trods for at reglerne ikke var optaget i den nationale AIP. Det er uacceptabelt og EASA arbejder hårdt på at de regler der nu måtte gælde afspejles i AIP, og at retsforfølgelse sker på basis af den aktuelle AIP.


IFR til VFR baner
Det er et ønske fra EU's side at vi skal kunne udnytte GPS teknologi til at flyve så direkte som muligt. Det at man kan lande så tæt ved sin destination for rejsen som muligt øger mobilitet og reducerer også det samlede energiforbrug ved rejsen.

Foto: Claus C. Brun

I DK har vi nu over 10 år arbejdet med at kunne etablere en IFR skygennemgangs procedure til VFR-baner, uden der dermed etableres AFIS (eller det der giver tilsvarende tjeneste). Det er ingen hjemmelighed at Trafikstyrelsen har været meget træge i for hold til at godkende en sådan procedure.

Løsning kommer formentlig gennem en Europæisk regel som er ”PinS til Aeroplane”. De designkriterier der anvendes til at konstruere instrument procedurer til landingsbaner forudsætter at flyvemaskiner og helikoptere lander på banen og proceduren ender på banen. For helikoptere derimod kan der også konstrueres proceduren ender i et punkt i rummet (PinS), herfra fortsætter helikopteren under visuelle referencer videre til landing. Bemærk visuelle referencer er ikke nødvendigvis ensbetydende med visuelle flyve regler. EASA har således afsat ressourcer til i 2025 at udvikle de krav der skal gælde for sådanne procedurer. Det arbejde vil AOPA DK naturligvis støtte op om.

I-conspicuity
De fleste af os kender ADS-B systemet, der udsender GPS-positionen gennem Mode-S transponderen. I svæveflyvning anvendes ofte FLARM, der grundlæggende er bygget til at undgå kollisioner, derfor er de udsendte data rettet til med det formål.
Droneindustrien er i stor vækst og mindre bemandede luftfartøjer, som paraglidere har også behov for et let tilgængeligt, betalbart system til at identificere anden relevant trafik i tide.
EASA præsenterede sin indsats på at integrere flere teknologier, således at forskellige certificerede og u-certificerede systemer kan sammenkobles og give trafikdata på tværs af teknologier.

Helbredsdeklaration versus undersøgelse
Med den nugældende grundforordning for luftfart fra 2018 blev der indført muligheder for at tilrette helbredskrav ud fra et proportionssynspunkt. Det betyder, at reglerne ikke nødvendigvis skal være strammere end det kræves, for at opretholde et rimeligt sikkerhedsniveau.

Foto: Pixabay

Fra UK blev der fremlagt, at der ikke er fundet bevis for at et styrt med et mindre luftfartøj har kostet liv fra 3. person på jorden. Det samme gælder dansk område, om end et fly landede i et hus, kort efter start i Kastrup, heldigvis kom beboerne ikke til skade.
Resultater af deklaration blandt engelske og amerikanske piloter viser ikke en øget rate af piloter, der mister evnen til at flyve under en flyvning (incapacitation) end tidligere.

Der arbejdes videre med emnet og et pejlemærke er det EU-direktiv, der regulerer helbredskrav til personbiler. Ganske interessant er den bevægelsesenergi, som en stor hurtig personbil kan have sammenlignelig med hvad et fly ført af en LAPL pilot har af bevælgelses energi. Samtidig er reaktionstiden for at afværge et uheld lidt længere i et fly end den er på landevejen.
Interessant er her at notere at EASA arbejder for en løsning med deklaration. Måske kan det hæves op til en tekst, der kan skrives ind i næste revision af Grundforordningen.