Logo
banner

Klik for print-venlig udgave

Fremtidens flyvning til debat på Christiansborg -

Bæredygtighed, brændstof og afgifter i fokus på Christiansborg

Transportminister, Thomas Danielsen (V) indledte konferencen med at branchen er flyvende og ude af skyggen fra Covid-19. Passagerantallet fortsætter med at stige og behovet for grøn omstilling stiger i takt med stigende passagerantal.
Det var der ingen i luftfartsbranchen, der argumenterede imod en grøn omstilling, erkendelsen var tydelig, både fra flyselskaber, lufthavne og politikerne.

Foto: Merete Strandberg

På SVM-regeringens initiativ indføres der pr. 1. januar 2024 en passagerafgift, som skal biddrage til den grønne omstilling og sende en grøn indenrigsrute i udbud næste år. Det at der pålægges en passagerafgift i den grønne omstillings navn og halvdelen så fjernes til en forhøjelse af ældrechecken, fik hårde ord med vejen - både fra branchen og oppositionen i det politiske debatpanel.

Der synes at være stor velvillighed fra branchen til at finde langsigtede løsninger for nedbringelse af klimabelastningen. Men branchen efterlyser en mere målrettet politisk dagsorden på området og økonomiske forudsætninger for at muliggøre omstillingen.Generelt var stemningen i branchen, at den grønne del af afgiften er acceptabel. Udfordringen er at den ikke står alene. Passagerne er tilbage efter Covid, men omkostningerne er stukket af, ikke mindst på det øvrige afgiftsområde, bl.a. ses en væsentlig stigning i afgifter til Navair.

Et andet emne, der fyldte blandt repræsentanterne fra branchen var udfordringen med mangel på piloter og flymekanikere. Her blev privat- og fritidsflyvningen igen nævnt som en vigtig del af fødekæden til de større selskaber. 

Fra politisk side, blev der lagt pres på Trafikstyrelsen til at fremskynde en løsning på GNNS -procedurer til VMC flyveplader uden ATS. Et projekt som AOPA DMU startede for ca. 10 år siden og som i dag ligger blandt top 3 fokusområder i EASA, da det kan øge flyvesikkerheden. Der er nedsat en arbejdsgruppe i Trafikstyrelsen, hvor også AOPA DMU er repræsenteret.

Du kan læse meget mere om luftfartskonferencen i dette resumé

Kommende møder / events

20.01.2025     AOPA DMU bestyrelsesmøde

14.03.2025     Europe Air Sports technical meeting

22.03.2025     AOPA DMU inviterer til Flyvningens Dag - Ringsted Flyveplads

05.04.2025     AOPA DMU repræsentantskabsmøde

26.04.2025     AOPA DMU inviterer til Flyvningens Dag - Herning Flyveplads (lokation ikke endelig bekræftet)