Uddrag fra AOPA DMU bestyrelsesmøde
Vi ønsker at gøre arbejdet i bestyrelsen mere synligt, derfor vil vi fremover dele uddrag fra møderne.
Bestyrelsen arbejder kontinuerlig med en række projekter, der alle har til formål at skabe de bedst mulige betingelser for din flyveglæde.
Har du spørgsmål eller input til bestyrelsens arbejde, eller forslag til emner, du gerne vil have behandlet på et kommende bestyrelsemøde - så hører vi meget gerne fra dig! Skriv til os her
Der afholdes normalt 6 bestyrelsesmøder om året – flere hvis behovet opstår.
Kommende møder/events
Bestyrelsesmøder
10. marts 2025
25. august 2025
17. november 2025
Repræsentantskabsmøde
5. april 2025 - Aarhus Lufthavn
Flyvesikkerhedsdage - link
22. marts 2025
26. april 2025
DMUtur - link
Den 29. maj - 1. juni
|
Uddrag fra seneste bestyrelsesmøde
Januar 2025
Medical problemstillinger
Vores anmodning om aktindsigt vedr. arbejds-EKG / METS (cykeltest) er i mødekommet af Trafikstyrelsen. Du kan læse om baggrunden for vores anmodning her
Bestyrelsen arbejder på at nedsætte et medical udvalg, som kan vejlede medlemmer i principielle problemstillinger omkring medical og gå i dialog med Trafikstyrelsen om generelle problemstillinger på medical-området, som vi desværre må konstatere at flere og flere medlemmer oplever.
Det er afgørende at bestyrelsen finder en læge, gerne kardiolog med tidligere flyvemedicinsk baggrund, som vil biddrage med lægefaglig kompetence i udvalget. Bestyrelsen vil forhøre sig med IAOPA, måske er det hensigtstmæssigt at etablere et medical råd på europæisk plan.
Mange tak til, de af jer, som har afset tid til at sende information til os om hvordan I oplever at "løbe panden mod muren" i jeres medicalsag, jf. tidligere udsendte nyhedsmail.
Sekretariatet har anonymiseret de indsendte sager, som derefter er forelagt for bestyrelsen. De anonymiserede sager skal bl.a. danne grundlag for at drøfte de generelle problemstillinger på et møde med Trafikstyrelsen.
KDA - dialog om samarbejde
Det forlyder at KDA også arbejder på at nedsætte et medical råd, bestående af læger. Bestyrelsen besluttede at gå i dialog med KDA om et eventuelt samarbejde
på området og afdække om der eventuelt er andre områder, hvor der kan være interesse i et samarbejde.
Status på ny AOPA DMU hjemmeside
Der er oprettet ny hjemmeside i Wordpress. Lige nu pågår arbejdet med opsætning af menuer, struktur, layout og vurdering af, hvad der skal flyttes med over fra den nuværende hjemmeside. Bestyrelsen håber på at kunne lancere den nye hjemmeside senest i foråret 2025.
DTO samarbejde
DTO samarbejdet har desværre stået lidt stille, men skal følges op nu. I tidligere nyhedsmail orienterede vi om, at flere klubberne har udtrykt behov et tættere samarbejde omkring DTO (Declared Training Organisation), med AOPA DMU som koordinator/tovholder.
AOPA DMU tog initiativ til det første samarbejdsmøde, hvor 5 flyveklubber med DTO deltog. Der er etableret et fælles forum, hvor bl.a. struktur, ensrettelse af manualer, standardisering af Trafikstyrelsens tilsyn drøftes.
Flyveklubber med interesse i DTO samarbejdet, er meget velkomne til at deltage. Kontakt gerne sekretariatet herom.
Sprogtestvirksomhed
Rettighederne for vores sprogtestvirksomhed udløber den 28. februar 2025. Der er planlagt tilsyn med Trafikstyrelsen den 24. februar.
Bestyrelsen overvejer om det er hensigtsmæssigt at afsætte ressourcer til at videreføre og vedligeholde sprogtestvirksomheden, da BL 6-08 er blevet ændret. Ændringerne betyder, at der ikke længere er krav om, at sprogassessorer skal være tilknyttet en sprogtestvirksomhed, og at sprogassessorerne nu selv kan stå for registreringer og rapporteringer.
Vi har rådført os med Trafikstyrelsen omkring fastholdelse af sprogtestvirksomheden. Trafikstyrelsens input var, at der i deres optik måske ikke er den store grund til at forblive registreret. P.t. er der blot 3 sprogtestvirksomheder, inklusiv AOPA DMU. De 2 andre uddanner sprogassessorer og det gør vi ikke.
Det forlyder at Level 6 muligvis bliver ændret til ikke at gælde ”for life”. Skulle der opstå behov for at tilpasse sig eventuelle nye krav, kan sprogtestvirksomheden genaktiveres gennem et nyt tilsyn.
Lysafmærkning på vindmøller
Der kommer krav om at lysafmærkning af vindmøller og høje master er slukket om natten og tænder ved flyveaktivitet i området. AOPA DMU har gennem længere tid deltaget i en følgegruppe nedsat at Trafikstyrelsen og har løbende været i kontakt med vindmøllerproducenter.
Det vurderes, at vindmølleproducenterne sparer enorme beløb på at lysafmærkningen fremover blot tændes ved flyveaktivitet. Bliver der pålagt krav om ADS-B out til natflyvning, vil AOPA DMU målrettet arbejde for at merudgiften, som pålægges luftrumsbrugerne, finansieres af vindmølleproducenterne.
Medlemsaktiviteter
Bestyrelsen ønsker at kunne tilbyde flere aktiviteter til medlemmerne. Der var et konkret foreslag om kursus i Part M Light. Der tages kontakt til Malthe Höltken, Aufwind GmbH om mulighederne.
IAOPA arbejder på at lave et fælles site, hvor alle medlemstilbud samles, som f.eks. ekstra services, rabataftaler og online events.
Flyveturer
Nogle medlemmer har ytret ønske om at AOPA DMU, udover den årlige DMUtur, også arrangerer 1-2 kortere wekend ture. Der kigges på en mulig weekendtur til f.eks. Vissing Ø, Sverige.
Sekretariatet hører meget fra medlemmer om interessen i at deltage i kortere ture og eventuelle ønsker til destinationer. Skriv til os her
AOPA App
AOPA Tyskland har lavet en App, hvor man som medlem bl.a. har let tilgængelig information om sit medlemskab, medlemskort, oversigt over events, nyhedsbreve og information om flyvesikkerhed. IAOPA arbejder på at rulle denne App ud til alle AOPA medlemslande. Bestyrelsen imødekommer tiltaget. Prøv evt. at hente AOPA-Germany app for at få et indtryk af hvad en sådan App kan tilbyde.
|